Sociale medier retter ind

Facebook fjerner nu inden for 24 timer 90 pct. af alle de opslag på europæiske sider, der er anmeldt til Facebook for ulovligt indhold, og hvor Facebook accepterer klagen. For et halvt år siden nåede Facebook kun at fjerne 57 pct. af disse opslag inden for tidsfristen på 24 timer, så fremdriften er markant.

Set under ét fjerner de sociale medier nu inden for 24 timer 80 pct. af de rapporterede indlæg, hvor klagen accepteres. Det er en forbedring fra ca. 50 pct. ved den første måling i maj 2017.

Det er EU-kommissionen, der måler de sociale mediers indsats for at dæmme op for spredning af ulovligt indhold.

Målingerne sker i forbindelse med de retningslinjer for frivillig selvjustits, som kommissionen er tilhænger af frem for at indføre lovgivning og heftige bøder, som det er sket i Tyskland.

190118
Indsatsen mod ulovlige ytringer på nettet har været undervejs i flere år, og er understøttet af FN.

Hele øvelsen er dybt betænkelig.

Der findes lovgivning i de enkelte EU-lande, der forbyder bestemte ytringer, men der findes ingen EU-lovgivning om det.

Når et indlæg bliver “rapporteret” af en bruger til et af de sociale medier, er det ansatte i private, amerikanske virksomheder, der forholder sig til, om et indlæg skal tages ned eller ej.

Der vil være klokkeklare sager.

Det interessante er de sager, der er knapt så klokkeklare.

For disse sager, der ligger i gråzonen, er den aktuelle europæiske retstilstand for, hvad der kan ytres på de sociale medier, at alle afgørelser træffes i privat regi af virksomheder, der har deres hovedsæde uden for Unionen, og hvor berørte borgere ikke har nogen mulighed for appel til en domstol.

Som private virksomheder har de sociale medier ret til at bestemme, hvad brugerne kan skrive og vise på deres sider.

Men her er der tale om, at de sociale medier bliver sat til at overvåge og håndhæve nationale lovgivninger i de enkelte EU-lande, helt uden om enhver retsinstans.

EU-kommissionens målinger viser, at der er stor forskel på, hvordan forskellige sociale medier vurderer de klager, der kommer ind.

Facebook sletter næsten alt, hvad der bliver klaget over. Twitter er betydeligt mere tilbageholdende med at give klagerne medhold.

Desuden er der storforskel på, hvordan klagerne behandles i de forskellige EU-lande. I Tyskland godkender Facebook 100 pct. af klagerne. I Danmark anerkender Facebook under halvdelen af klagerne.

Europæiske borgeres ytringsfrihed afhænger derfor i høj grad af, om de ytrer sig på det ene eller det andet sociale medie, og om de bor i det ene eller det andet land.

Teknologiudviklingen gør ikke sagen bedre.

Med Augmented Reality kan der med lidt snilde produceres indlæg på de sociale medier, der er ren fiktion, men som ligner den skinbarlige virkelighed.

Der findes også redigeringsredskaber, der med anvendelse af kunstig intelligens kan fremstilles videoklip, hvor politikere og andre siger hvad som helst.

At få gennemført EU-lovgivning til at regulere dette politisk sprængfarlige felt er nok nærmest umuligt. EU-kommissionen har opgivet at fremlægge et forslag til EU-lovgivning, der ellers blev bebudet tidligere på måneden.

Men den nuværende retstilstand, hvor private, amerikanske (og snart kinesiske) virksomheder agerer håndhævere af loven i en lukket proces, der fungerer uden medvirken af EU-landenes domstole, er helt på månen.


Social media companies accelerate removals of online hate speech: EU
Reuters, 19-01-2018

Commission backs away from regulating online platforms over hate speech
Euractiv, 19-01-2018

Quartz is using Apple’s new AR tech to “help people understand objects in the news” on iPhones
NiemanLab, 19-09-2017

New AI research makes it easier to create fake footage of someone speaking
The Verge, 12-07-2017